Indlæg
Det kan en hund gøre for din sundhed

Det kan en hund gøre for din sundhed

En hund er god for mange ting, og den er også god for dit helbred. Som hundeejer og hund komplimenterer I hinanden, og hvis du mærker efter, vil du nok komme til at indse, at du har lige så meget brug for din hund, som den har brug for dig- dog på lidt forskellige måder.

Dit fysiske helbred

Hundens effekt på dit fysiske helbred ligger blandt andet i jeres gåture. Det er lidt forskelligt fra hund til hund, hvor meget de skal luftes, baseret på deres alder og race. Men man siger generelt, at hunden skal luftes i en halv time ad gangen, tre gange om dagen. Og de gåture bliver ligeså meget en vigtig del af din hverdag, som de gør for din hund.

Det er vigtigt at komme ud at bevæge sig; især, hvis du normalt er bundet til et skrivebord.

Dit mentale helbred

Hundens effekt på dit mentale helbred stammer i stor grad fra hundens kærlighed for dig. Hunde er super kærlige flokdyr, som udtrykker deres følelser og affektion for deres ejere meget tydeligt. Der er altid en, der venter på, at du kommer hjem, og som er glad for at se dig.

Mennesker, der har været igennem hårde tider, har følt at deres hund har givet dem en grund til at komme ud af sengen. Det er sundt for et menneske at føle sig elsket, og det viser en hund uden kvaler. Du kan vise den, at den er elsket igennem godbidder og nyt legetøj; det kan du finde meget mere om på Canem.dk. Du er din hunds eneste kilde til oplevelser; sørg for, at de bliver til gode minder.

Menneskets bedste ven

Som du kan se, er der flere gode grunde til, at hunden er kendt som menneskets bedste ven. Vovsen er som en lille solstråle i vores liv; den gør hverdagen bedre, og den er sund for os, både på det fysiske og det mentale plan. Hundens indflydelse på ens liv skal ikke undervurderes. Den holder dig aktiv og elsket, og det er noget af det, som man har allermest brug for som menneske.